Revisionsfirma gennem et halvt århundrede
Revisionsfirmaet ANKER HØST Registreret Revisionsaktieselskab har siden 1952 drevet revisionsvirksomhed for små
og mellemstore virksomheder indenfor en bred vifte af brancher. Vort kontor dækker geografisk hele det driftige midt-
og vestjyske område.
Virksomheden
Vi har domicil i "Volmerhus", en totalrenoveret ældre byejendom med atmosfære, centralt beliggende med gode
parkeringsforhold, tæt på vore kunder og vore samarbejdspartnere, advokater, pengeinstitutter og offentlige
myndigheder m.fl.
Vor medarbejderstab består af et stabilt og veluddannet personale. Gennem en kontinuerlig udvikling af denne
medarbejderstab sikres firmaets faglige udvikling. Vores viden er derfor hele tiden opdateret, hvilket kommer vore
kunder til gode.
Vor målsætning er endvidere altid at tale et sprog, som både vore kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere
forstår. Vort motto lyder: [Tal] med os - det er til at forstå.
Samarbejdspartnere
Alle firmaets registrerede revisorer er medlemmer af Foreningen af Registrerede Revisorer FRR, hvis formål bl.a. er
at sikre, at medlemmernes arbejde udføres på et højt kvalitetsniveau gennem en foreningsbaseret kvalitetskontrol,
omfattende kursusvirksomhed og ved udsendelse af alle nye relevante love m.v.
Vi er medlem af
REVISORGRUPPEN MidtVest, som er en forening af selvstændige registrerede revisionsfirmaer.
Foreningens medlemmer omfatter 12 revisionsfirmaer fordelt over det meste af Jylland. Foreningens formål er
gennem
et netværk af homogene FRR-virksomheder i fællesskab på en harmonisk måde at styrke
medlemsfirmaernes udvikling
med udgangspunkt i høj faglig standard, moral og etik. Vi har hermed mulighed for at
trække på hinanden og de
tilknyttede specialister, ligesom vi og vore medarbejdere får styrket vores faglige viden.
Vi har tid til dig
Vi sætter altid kunden i centrum. For os er det vigtigt, at opgaverne løses på kvalificeret vis og til kundens fulde
tilfredshed. Når vore kunder er tilfredse, er vi også tilfredse. Og tilfredshed - det lever vi af!
Kort sagt: Kontakt os for et uforpligtende møde - og lad os være med til at løse netop den opgave, du har til os -
vi
glæder os til at betjene dig.